Fortrolighedspolitik

Terms of Use - Website

Cookies

Personal Data Privacy Policy

End User License Agreement (EULA)

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger i onlinetjenester

Denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger i onlinetjenester ("denne politik") udgør en del af Parkers Politik om beskyttelse af personlige oplysninger (1.20) og kan blive ændret fra tid til anden. I visse lande og afhængigt af gældende lovgivning kan du blive gjort opmærksom på betydelige ændringer, f.eks. ændringer, der angår omfanget af de personlige oplysninger om dig, som vi behandler. Vi kan gøre dette ved at opslå en meddelelse om sådanne ændringer på Parkers websted, sociale medier eller i en applikation ("Parker-onlinetjenesterne"), før ændringen foretages, eller ved at underrette dig på anden vis, f.eks. pr. e-mail. Hvis vi behøver yderligere tilladelser fra dig til behandling af dine personlige oplysninger, anmoder vi herom separat.

 

Personlige og ikke-personlige oplysninger

Personlige oplysningerer data, der identificerer dig som individ, eller som din identitet kan udledes af.

Ikke-personlige oplysningerer oplysninger, som ikke afslører din specifikke identitet, hverken direkte eller via henvisning til øvrige oplysninger. Vi kan indsamle, bruge og videregive ikke-personlige oplysninger til ethvert lovligt formål. Se desuden Anonymisering og aggregering af data nedenfor.

 

Hvilke personlige oplysninger kan blive indsamlet?

Følgende personlige oplysninger kan blive indsamlet fra dig via Parker-onlinetjenesterne:

  • navn, stilling og kontaktoplysninger (herunder arbejdsplads, -adresse, -telefon, -mailadresse og -land), såfremt du vælger at afgive disse oplysninger.
  • oplysninger om produkter og/eller tjenester, som har særlig interesse for dig baseret på, hvordan du bruger Parker-onlinetjenesterne og dine præferencer (se Skræddersyede marketing-e-mails i vilkårene for brug)
  • registrering af enhver korrespondance, vi har med dig, herunder registrering af "Livechat"-sessioner (se Livechat i vilkårene for brug)
  • dine oplysninger i forhold til betalingsmetoden på din arbejdsplads for vores produkter eller tjenester, f.eks. dit navn som det er angivet på dit virksomhedskreditkort (se Bestilling nedenfor), såfremt du vælger at afgive sådanne oplysninger
  • data om brugen, tilstanden, funktionen og/eller funktionaliteten i et system eller en maskine ("brugsoplysninger"), hvor og hvornår der anvendes Parker-onlinetjenesterne, som er tilknyttet systemets eller maskinens overvågning eller funktionalitet (f.eks. Internet of Things-tjenester ("IoT-applikationer")). Brugsoplysninger kan indeholde en identifikator af produktet, systemet eller den anvendte maskine foruden andre relevante oplysninger.

Angiv ikke personlige kontakt- eller betalingsoplysninger eller personlige oplysninger om dig som privatperson. Parker ønsker kun at indsamle dine virksomhedskontaktoplysninger og arbejdspladsens betalingsoplysninger, når du køber produkter og/eller serviceydelser via Parker-onlinetjenesterne.

 

Afsløring og brug af personlige oplysninger

For at yde dig bedre service kan personlige oplysninger, som du angiver under brug af, eller som indsamles via din brug af, Parker-tjenesterne blive brugt, opbevaret eller delt af Parker og dennes forhandlere, agenter, konsulenter, rådgivere og andre samarbejdspartnere for at muliggøre leveringen af produkter, tjenester og/eller Parker-onlinetjenesterne til dig. Parker og dennes forhandlere, agenter eller leverandører må bruge dine personlige oplysninger til følgende formål:

  • til at give dig besked om ændringer af politikken om beskyttelse af personlige oplysninger, vilkårene for brug eller tilknyttede oplysninger om cookies, der har indflydelse på omfanget af de personlige oplysninger, vi behandler om dig
  • til at levere tjenester til dig
  • til at skræddersy direct marketing via e-mail vedrørende oplysninger om produkter og/eller serviceydelser med særlig interesse for dig i dit arbejde (se Skræddersyede marketing-e-mails i vilkårene for brug)
  • til at besvare en specifik anmodning eller forespørgsel fra dig, herunder via webbaseret livechat (se Livechat i vilkårene for brug) og via formularen "Generelle forespørgsler" på siden "Kontakt os" på et af vores websteder eller i vores apps
  • efter behov og som del af en omstrukturering af Parker og deres forretning eller aktiver, eller som del af et salg af en del af Parker eller dennes aktiver
  • til at levere brugsoplysninger, eller til at levere tilknyttede brugsoplysninger fra IoT-applikationer til tredjepartsproducenter, integrationsansvarlige eller produkt-, system- eller maskinsælgere

Desuden kan dine personlige oplysninger blive delt med udbydere af juridiske og andre professionelle tjenester og med leverandører og underleverandører, som er bibeholdt til at udføre funktioner på vegne af Parker, blandt andet leverandører af e-mail-marketingtjenester, leverandørerne bag "Livechat"-funktionen og leverandørerne bag sikkerhedskopieringsfaciliteterne.

Dine personlige oplysninger kan også blive videregivet:

  • efter behov for at overholde gældende lovgivning
  • for at imødekomme en retskendelse eller anmodning om samarbejde fra en retsmyndighed eller en anden offentlig myndighed
  • for at etablere eller udøve juridiske rettigheder og/eller forsvare juridiske krav
  • for at identificere eller lægge sag an mod nogen, der overtræder vores vilkår for brug og servicevilkår
  • for at håndhæve eller anvende betingelserne i vores brugeraftaler
  • for at beskytte rettighederne, ejendommen eller sikkerheden hos Parker og dennes forhandlere, agenter, konsulenter, rådgivere, kunder, personale, leverandører eller andre
  • efter behov for at udføre en ansvarlig virksomhedsledelse eller som påkrævet eller tilladt på anden vis i henhold til gældende lovgivning og/eller regler
  • når det er passende at videregive personlige oplysninger for at undersøge, forebygge eller handle i forbindelse med en ulovlig aktivitet, mistænkt svindel eller lignende forbrydelse
  • til kreditkortudstedere, hvis det er relevant for din valgte betalingsmetode til vores produkter eller serviceydelser (se Bestilling nedenfor) og/eller

Hverken Parker eller dennes forhandlere, agenter, konsulenter, rådgivere eller andre samarbejdspartnere sælger, bytter eller udlejer dine personlige oplysninger, som er indhentet via Parker-onlinetjenesterne (undtagen i forbindelse med salg og/eller hel eller delvis omstrukturering af Parker, som nævnt ovenfor).

 

Overførsler af personlige oplysninger uden for lokale lande

Parker er del af en global gruppe af virksomheder med hovedsæde i USA, og Parker-tjenesterne har brugere over hele verden. I henhold til gældende lovgivning kan alle oplysninger, du angiver, eller som indsamles via din brug af Parker-onlinetjenesterne, blive sendt ud af dit eget land og bruges, opbevares og behandles uden for det land, hvor de blev angivet. Dette kan omfatte overførsler til særlige medlemmer af Parker, til agenter, forhandlere og/eller andre personer i forsyningskæden og til leverandører samt leverandører, som udfører funktioner på Parkers vegne. Især bør brugere med base i EU og Schweiz bemærke, at deres personlige oplysninger vil blive overført til lande og områder uden for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Parker tilstræber at sikre, at den beskyttelse, der ydes for dine personlige oplysninger, som behandles i disse andre lande og områder, er tilstrækkelig i overensstemmelse med gældende lovgivning. Overførsler til USA sker under beskyttelse af Privacy Shield Framework, der sikrer en tilstrækkelig beskyttelse af personlige oplysninger fra borgere i EU og Schweiz.

 

Samtykke

Hvis du vælger at benytte Parker-onlinetjenesterne, indsamler vi personlige oplysninger om dig som beskrevet nedenfor. I enkelte lande skal man muligvis udtrykkeligt acceptere denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger og vilkårene for brug samt oplysninger om cookies, før Parker-onlinetjenesterne kan benyttes.

Ved at benytte en eller flere af Parker-onlinetjenesterne accepterer du Parkers og dennes forhandleres, agenters, konsulenters, rådgiveres eller andre samarbejdspartneres indsamling og brug af de personlige oplysninger, der fremgår af denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger og de tilhørende vilkår for brug samt oplysninger om cookies.

Derudover accepterer du, at dine personlige oplysninger overføres af Parker uden for dit eget land (herunder uden for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde). Du bør ikke bruge Parker-onlinetjenesterne eller afgive dine personlige oplysninger via førnævnte tjenester, hvis du nægter at give samtykke til, at dine personlige oplysninger overføres af Parker uden for dit eget land (herunder uden for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde). Dette uddybes i nærværende politik om beskyttelse af personlige oplysninger, primært afsnittet Overførsel af personlige oplysninger uden for lokale lande nedenfor.

Vær især opmærksom på dataoverførsler i forbindelse med brug af "Livechat"-funktionen på Parkers websteder, såsom www.parker.com, eller dennes apps. Du bør ikke bruge "Livechat", hvis du nægter at give samtykke til, at dine personlige oplysninger overføres uden for dit eget land (herunder uden for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) til:

  • Parker og dennes forhandlere, agenter, konsulenter, rådgivere eller andre samarbejdspartnere, for at disse kan besvare dine henvendelser
  • tredjepartsleverandøren, der udbyder "Livechat".

I enkelte lande og afhængigt af gældende lovgivning kan du blive bedt om at afkrydse et felt eller på anden vis indikere, at du accepterer denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger og de tilhørende vilkår for brug samt oplysninger om cookies, og at du giver samtykke i henhold til disse dokumenter.

Bemærk, at der kan foreligge andre former for berettigelse end samtykke, som Parker anvender i forbindelse med indsamling, brug og/eller overførsel af dine personlige oplysninger.

 

Bestilling

Enkelte Parker-onlinetjenester kan give mulighed for at bestille produkter eller tjenester fra Parker. Når du afgiver en bestilling via en Parker-tjeneste, vil de betalingsoplysninger, du afgiver, blive overført i et sikret format ved hjælp af SSL (secure server software), som krypterer oplysningerne. Dine kreditkortoplysninger vil naturligvis blive sendt til kreditkortinstitutionen til behandling.

 

Sådan indhenter du kopier af dine personlige oplysninger og opdaterer dem

Hvis du mener, at vi er i besiddelse af unøjagtige eller ufuldstændige personlige oplysninger om dig, bedes du kontakte Parker:

 

Parker-Hannifin Corporation

Att.: Legal Department

6035 Parkland Boulevard

Cleveland, Ohio 44124, USA

 

E-mail: dataprivacy@parker.com

 

I enkelte tilfælde og afhængigt af gældende lovgivning kan du være berettiget til at modtage kopier af dine personlige oplysninger enten gratis eller for et mindre lovbestemt gebyr.

 

Anonymisering og aggregering af data

Parker kan anvende visse oplysninger indsamlet fra Parker-onlinetjenesterne til at kompilere anonymiserede, aggregerede demografiske data om brugere, salg, trafikmønstre og relaterede webstedsoplysninger, f.eks. hvilke sider på webstedet der bruges mest (se også IP-adresser i vilkårene for brug). Parker kan bruge disse oplysninger til at udvikle, levere og forbedre deres produkter, tjenester, indhold og annoncering. Hvis disse data videregives til tredjeparter, vil de ikke omfatte personlige oplysninger. De anonymiserede, aggregerede demografiske data kan også anvendes til statistisk analyse og administration, herunder analyse af tendenser, udførelse af aktuarmæssigt arbejde, skræddersyning af produkter og serviceydelse samt risikovurdering og analyse af omkostninger og afgifter i forhold til produkter og serviceydelser fra Parker.

Vi kan anvende cookies til at oprette brugerprofiler under pseudonym med henblik på marketing og markedsundersøgelser samt for at tilpasse vores websteder eller apps efter brugernes behov. Medmindre du har givet samtykke ved at registrere dig som bruger, flettes brugsprofilerne ikke med de personlige oplysninger om indehaveren af pseudonymet, og oplysningerne vil ikke blive brugt til at identificere brugeren af vores websteder og apps. Se Parkers dokument om cookies for at få flere oplysninger om administration af dine cookies.

 

Lokalitetstjenester

Nogle af Parker-onlinetjenesterne omfatter lokalitetstjenester, der kræver dine personlige oplysninger for at fungere. For at levere lokalitetstjenester kan Parker indsamle, bruge og dele præcise lokalitetsdata i realtid, herunder din computer eller enheds geografiske placering. Medmindre du har givet samtykke til at registrere dig som bruger, indsamles disse lokalitetsdata anonymt i et format, der ikke kan henføres til dig personligt, og dataene bruges af Parker til at levere lokalitetsprodukter og -tjenester. Parker kan f.eks. dele en geografisk placering med programudbydere, når du tilmelder dig deres lokalitetstjenester.

 

Links til tredjeparters websteder

Parker-onlinetjenesterne kan indeholde links til websteder eller apps hos tredjeparter ("Linkede steder"). Disse linkede steder hører ikke nødvendigvis under Parker, og Parker er derfor ikke ansvarlig for indholdet på disse linkede steder eller eventuelle links derpå. Parker tilbyder disse links til de linkede steder som en service i Parker-onlinetjenesterne, hvilket ikke skal forstås som Parkers godkendelse af disse steder. Bemærk, at de linkede steder har andre politikker end Parkers, og at Parker ikke er ansvarlig for disse tredjeparters politikker om beskyttelse af personlige oplysninger. Det anbefales derfor at læse politikken om beskyttelse af personlige oplysninger hos den pågældende tredjepart, når du benytter deres linkede sted.

 

Senest opdateret: Maj 2018

Download version